Den der følelse...

Jeg har lyst til at se ham hele tiden. Han er mit fix. Han er min varme. Han er det jeg altid længes efter og savner, når han ikke er nær.

Når jeg kigger ham ind i øjnene og vores læber mødes, føles det som en drøm. Jeg har en konstant længsel efter, at kysse på ham, røre ham og kærtegne ham. Når han smiler, bliver jeg fyldt med glæde og varme, og når jeg vågner ved hans side, knuger jeg mig ind til ham, og har ikke lyst til at give slip, jeg har brug for, at tiden går i stå, at vi ikke behøver stå op og skilles, men at vi bare kan blive liggende i hinandens arme i al evighed.

Når han ikke skriver til mig en hel dag, kan jeg ikke tænke på andet. Og når jeg skriver til ham, gør jeg alt for ikke at lyde dum eller latterlig. Jeg fortæller ham hele tiden, at jeg elsker ham. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg elsker ham virkelig. Jeg elsker ham virkelig. Jeg elsker ham virkelig. Mere er der egentlig ikke, at sige. Jeg elsker ham virkelig!